Digitalisering af Pandrup-Kaas Avis

Egnssamlingen arbejder for tiden på at digitalisere alle de eksemplarer af Pandrup-Kaas Avis, som vi har i arkivet. Pandrup-Kaas Avis blev udgivet fra 1948 til 1975, hvorefter den fortsatte under navnet Lokalavisen Sydvestvendsyssel.

Vi har allerede scannet omkring 1000 avissider og lavet tekstgenkendelse på dem. Det betyder, at det er muligt at søge i aviserne, og på den måde finde navne, steder eller andet man kunne være interesseret i.

Det er et stort arbejde, og på nuværende tidspunkt er vi kun nået til årgang 8 – der vil gå et godt stykke tid før vi er i mål med de 27 årgange…!

Rettighederne til avisen ejes af Det Nordjyske Mediehus, der har givet os tilladelse til at lægge de gamle aviser på Arkiv.dk, så alle kan læse dem.

Du kan finde og søge i aviserne ved at klikke her og trykke på “yderligere indhold” eller “kilder” nederst til højre.

Forsiden på første udgivelse af Pandrup-Kaas Avis, udgivet 1. oktober 1948.