Egnssamlingen har løbende arrangementer i kalenderen – foredrag, oplæg, særudstillinger o.l. – og i mandags havde vi to på samme dag.
Om eftermiddagen havde Lokalhistorisk Samråd inviteret til GDPR-kursus, om hvordan arkiverne skal forholde sig til datalovgivningen ifbm. offentliggørelse af billeder og arkivalier på Arkiv.dk. Lars Froberg Mortensen, sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokalarkiver holdt oplæg, og omkring 30 frivillige fra Jammerbugt Kommunes arkiver mødte op.
Om aftenen var der “Syng Beatles”, et arrangement i forbindelse med Jammerbugt Kommunes Kulturuge40, som kører denne uge. 85 mand var mødt op til fællesspisning, før der var sangarrangement og fortælling om “The Fab Four” af Torben Warncke.
Næste arrangement er allerede på torsdag, hvor Benny Frandsen holder oplæg om Blokhus’ overgang fra skudehandlerby til kulturby. Læs mere her.