Folkeuniversitet: “Danske arbejdere og de tyske bunkere”

Egnssamlingen arrangerer sammen med Folkeuniversitet Jammerbugt foredrag mandag den 7. september 2026 kl. 19.00 i vores lokaler på Faarupvej 3. Vi får igen besøg af Michael Steinke Christensen, der har flere udsolgte foredrag på samvittigheden, blandt andet her hos os.

Foredraget har titlen “Danske arbejdere og de tyske bunkere”, og vil omhandle både de almindelige danske arbejdere der var med til at bygge de tyske befæstninger langs vestkysten, og også de store entreprenørfirmaer, der i nogle tilfælde blev dømt under retsopgøret efter krigen.

Foredraget er en del af Folkeuniversiteternes Dage, der vil sætte nyt fokus på de mange foredrag der arrangeres lokalt i hele landet. Billetter koster 95kr, og vi byder på kaffe og småkager.

Køb din billet og læs mere via dette link: Salg – Danske arbejdere og de tyske bunkere

En af de mange tyske bunkere der blev bygget i Kettrup Bjerge, omgivet af sommerhuse. Foto: Egnssamlingen.