På tirsdag den 17. oktober holder Egnssamlingen igen åbent til aktiviteter for børn og barnlige sjæle!
Prøv kræfter med nålefilt, hjælp med at smede som i gamle dage eller lær at lave reb – du kan også besøge de bemandede udstillinger, tage en snak med apotekeren, købe slik ved købmanden eller få en klipning i den gamle frisørsalon.
Der er kaffe og vafler når der skal tankes energi – det foregår fra kl. 10 til ca. 14. Vi håber at se så mange som muligt!
Entré for voksne er 30 kr, og børn under 12 år kommer ind gratis – materialer til de forskellige aktiviteter koster 30 kr.
Egnssamlingen holder aktivitetsdage i alle skoleferierne – nedenfor kan du se lidt billeder fra i sommers: