Assenbækvej

Assenbækvej begynder ved krydset midt i Vester Hjermitslev og går østpå til Assenbæk, som også hedder Tiendebæk. Bækken dannede afløb fra Ingstrup Sø. og i 1800-tallet blev den uddybet til fem alens bredde foroven og tre alens bredde i bunden.

Oversvømmelse ved Ryå var ret almindelig, og derfor blev åen reguleret via et projekt, der blev afviklet i perioden 1945-50. Som forarbejde til reguleringen af Ryå blev der foretaget opmåling i august 1944.

Der var en bro over Assenbæk langt tilbage i tiden. Man antager, at denne bro lå omkring 200 meter fra bækkens udløb, da der ca. 1848 fandtes rester af meget svær egetømmer og talrige kampesten. Ved åen fandt man også blandt andet et hjortegevir samt to jernspyd af en alens længde.

Assenbæk/Tiendebæk danner skel til Tise Sogn.