Navnet kommer fra Bondagerhøj, der er beliggende et par hundrede meter fra Guldagerhøj. Bondagerhøj skønnes at være fra yngre stenalder eller ældre bronzealder. I tidens løb er der sket stor skade på højen. Der er ved udgravning fundet to guldspiralfingerringe, som nu befinder sig på Nationalmuseet. Højens tværmål har været 14-16 meter, og højden var oprindelig lidt under tre meter. Ved registrering i 1928 var højden 2,5 meter, og store dele af højen er nu bortgravet.