Den årlige tur for Egnssamlingens frivillige blev afholdt i går den 28. august. Små 50 frivillige mødtes ved Saltum Kro og blev samlet op til en tur til Sæby, der i år fejrer 500 års købstadsjubilæum.
Programmet bestod af en rundvisning i Sæby Kirke, hvorefter den stod på frokost på Jacobs Fiskerestaurant. Sidste stop var Sæby Museum, hvor der var rundvisning i udstillingerne.