I sidste uges var der i her i avisen godt nyt vedr. genetablering af bageriet i Bredgade 34 i Pandrup, og vi benytter straks lejligheden til at grave en smule i stedets historie. Vore arkivalier omtaler det første bageri på stedet i 1925, hvor bagermester Ulsted Svendsen overtager det. Tidligere har der været karetmagerværksted på adressen, men umiddelbart op til Ulsteds overtagelse har blikkenslagermester Aldershåb haft sit værksted der. Men det er brændt kort tid forinden, og det nye bageri er siden blevet opført af murermester Harald Jensen fra Pandrup.