Borup

Borup betyder den af Bo eller Bue foretagne udflytning. Det menes, at bebyggelsen altid har bestået af to gårde: Øster Borup og Vester Borup. Øster Borup fik selveje i år 1800, efter at have tilhørt Kjettrup. Vester Borup hørte til Sejlstrup i 1614. Senere var der forskellige ejere. I 1714 lå størstedelen til Kjettrup og kom derefter i selveje.

Borup Have, også kaldet Borup Huse, var oprindelig en ejendom vest for Havgaard i Brødslev, som i 1669 afløstes af ni huse, hvoraf de fleste var jordløse og en del af dem var beboet af kvinder.

Heste på gårdspladsen på Vester Borup, 1910-1930.