Bybilleder fra Pandrup

Skrevet af Chr. Enevoldsen.

Billedet er taget 1905 mod nordvest oppe fra snedker Bachs mølle, der lå bag hans værksted. Snedkeriet nedlagdes og på grunden opførtes i 19-? en toetagers forretningsejendom, der ved brandmur var delt i to, se billede nr. 3. I den til venstre var der først manufakturforretning etableret af Carl Hansen, Aalborg. I 1918 flyttede sadelmager M. J. Steen sin forretning fra Blokhusvej hertil og foruden sadelmagervirksomhed, var han også specialist i møbelpolstring og drev handel med møbler og tæpper, indtil 1956 da Børge Madsen overtog forretningen og siden har drevet møbel og tæppeforretning her.
I ejendommen til højre drev skræddermester A. C. Nielsen en betydelig skrædderforretning, indtil han og familien i 19-? udvandrede til Amerika. Herefter overtog skræddermester Poul Mors forretningen. Efter dennes død drev J. P. Sørensen skrædderforretningen her indtil 19-?, hvorefter hele ejendommen indrettedes til beboelse.
På billedet ses i forgrunden barber Th. Thomsens ejendom og t.h. herfor et hjørne af afholdshotellets store rejsestald. Overfor ligger herredsfogedboligen, hvor herredskontoret fandtes i den nordlige del med indgang i gavlen. Ved siden af ligger arrestforvarerboligen med arresten bagved. Øverst til venstre i billedet ses brugsforeningens trælastbygning.

Udsigt over den sydlige del af Pandrup i 1906. Billedet er taget oppe fra snedker Bachs mølle. Snedkeriet nedlagdes omkring 19-? og på grunden opførtes da en toetagers forretningsejendom (se tekst til billede nr. 1).
De 3 huse i forgrunden ejedes af:
I 1907: Malermester Aug. Mellerup, Snedkermester Th. Thomsen, Mekaniker Martin Christensen.
I 1988: Pandrup Kino, Forretningen Al – sport, Installation Johs. Andersen.

Den toetagers ejendom opført i 19-? er nærmere omtalt i teksten til nr. 1 og nr. 2. Den var nabo til Larsen Vejbys isenkramforretning og J .C. Jensens smede- og maskinværksted. Sidstnævnte flyttede i 1914 såvel værksted som bolig til nyopført hus på nordsiden af den nys anlagte stationsvej.

Billedet er taget fra stationsvejens udmunding i Hovedgaden ca. 1917. I forgrunden
til højre Pandrup Elektricitetsværk oprettet 1907.

Øverst til højre ses Kompagnihuset, opført ca. 1898 af Købmand Th. Thellufsen efter aftale med sagfører S. Toft og urmager M. Nielsen, der begge efter færdiggørelsen flyttede ind i ejendommen og drev forretning i den nederste etage og havde beboelse på 1. sal.
Sagførerkontoret fandtes i den nordlige del, urmagerforretningen i den midterste og i de større butikslokaler i den sydlige del åbnede manufakturhandler Victor Christensen en mode- og manufakturforretning. Han havde privatbolig syd i byen.
Til venstre for Kompagnihuset ligger Farvergården og til højre Sparekassen, der i 1893 var flyttet hertil fra Hune. Dengang var der grøfter langs landevejen gennem det meste byen.

Et nærbillede fra 1910 af Klostergaards mølle med daværende mølleejer Chr. Sørensen stående foran.

Pandrup skole set fra syd 1912. I baggrunden til venstre ses gården Bisgaard.

En del af Pandrup by set fra sydøst i 1912. Længst til venstre ses snedker Th. Thomsens ejendom med værksted. Langs den sydlige del af denne ejendom er Bisgaardsvej senere anlagt fra Bredgade mod øst. Længst til højre i billedet ses afholdshotellet.

I bagerste række fra venstre:

1. Valborg Guldborg
2. Kristen Christensen
3. Alma Larsen
4. Poul Christensen
5. Barber Th. Thomsens søn Christian med violinen, senere frisørmester i Pandrup.
6. Henny Thellufsen
7. Thorvald el. Anker Nielsen
8. Laura Enevoldsen
9. Aage Bach
   I forreste række fra venstre:
10. Tekla Holbæk
11. Orla Nielsen
12. Agnes Andersen
13. ?
14. Anna Thellufsen
15. Betty Kristensen
16. Konrad Nielsen

Det øverste billede viser t.h. manufakturhandler Victor Christensens privatbolig og dernæst mekaniker Martin Christensens ejendom og værksted. Møllen i baggrunden hører til Th. Thomsens snedkeri.

19. Næste billede viser den sydlige del af byen. På vestsiden af vejen ligger først Andrea Jensens mode- og manufakturforretning, dernæst smed Alfred Riis’ smedeforretning og P. F. Pedersens marskandiserforretning samt Alex Christensens købmandshandel (huset med kvisten).

20. På billedet nederst t.h. ses først Pandrup kro, derefter arrestforvarerboligen og med kvisten herredsfogedboligen og herredskontoret.
Elektricitetsværket var endnu ikke opført dengang.
I baggrunden skimtes skomager Martin Olsens ejendom og bag denne herredsfuldmægtig E. Smiths bolig.

Gadepartiet her er taget samme sted som det øverste motiv på billede 18, men få år senere, ca. 1909. Byen har fået elektricitet og som det ses, er hver af de flotte stålmaster forsynet med lamper, der sørger for gadebelysningen.

Dagvognen, der her ses foran Pandrup afholdshotel omkring 19-?, er hjemmehørende i Pandrup.
Den kørte på strækningen Aabybro-Pandrup-Saltum og foruden at optage det ret begrænsede antal passagerer, der kunne være i vognen, var den også postførende, idet den fra Aabybro postkontor modtog post til brevsamlingsstederne i Pandrup og Saltum, hvorfra landpostbudene her så sørgede for at bringe den ud i alle de lokale postdistrikter.
*)

*) Blokhus og Hune
Det er ejeren af dagvognen Niels Chr. Nielsen, Purkær, der ses på billedet. Han tog senere efternavnet Wintherbo og blev i 19-? politibetjent i Pandrup, hvor han byggede hus nær jernbanestationen.
**) Søren Enevoldsen har i sine optegnelser der beror i Egnssamlingen, nærmere beskrevet postforholdene i Hune sogn

Pandrup brugsforening, der blev oprettet 1898, drev de første 3 år forretning i bødker Jensens tidligere lejlighed i bagbygningen til kroejer M. P. Bentzens bageriejendom på Blokhusvej.
Af Herman Thøgersen købtes i 1901 en byggegrund, hvorpå ejendommen, som ses på billedet, opførtes (Blokhusvej nr. 7)
I 1947 købte brugsforeningen Pandrup afholdshotel og drev dette ved bestyrer indtil 1963, da hotellet nedlagdes. Ved en større ombygning indrettedes moderne butikslokaler her og i 1965 flyttede brugsforeningen hertil fra Blokhusvej.

På billedet ses t.h. hjørnet af Larsen Vejbys isenkramforretning, dernæst barber Th. Thomsens ejendom, afholdshotellet, den gamle sparekasse og kompagnihuset.

Købmand Th. Thellefsens forretning og beboelse på Blokhusvej overfor mejeriet omkring 1910.
Til venstre for bygningen var der indkørsel over gården til den bagvedliggende grovvareafdeling med mølleri.

Til venstre Th. Thellefsens købmandshandel og et hjørne af J. C. Nielsens smedie.
Til højre Pandrup Andelsmejeri, oprettet 1888. Vest herfor havde købmand Thellefsen en stor langstrakt grund. I den sydlige del af grunden var anlagt have med lysthus, medens den øvrige del af grunden udelukkende benyttedes til trælastlager. Der var således i den vestlige side opført en lang lagerbygning, hvori der ud mod Blokhusvej var indrettet lager- og udstillingslokale for hans støbegodsafdeling.

Til venstre ses først købmand Alex Christensens købmandshandel, der i 19-? overtoges af købmand N. M. Nielsen, som samtidig nedlagde sin forretning lidt sydligere i byen på østsiden af landevejen.
De næste huse på billedet tilhørte marskandiser P. F. Pedersen, smedemester Alfred Riis, manufakturhandler Andrea Jensen (huset med kvisten) og derefter gartner L. Jespersen.

Til venstre ses et hjørne af maler K. Kristensens ejendom. Derefter sagfører Tofts villa med kontorlokaler og kontorist P. J. Graversens nyopførte Villa “Vennely”. Den stråtækte længe hører til Jansens købmandshandel.
Til højre ses brugsforeningen, der oprettedes 1898 og som efter 3 år i lejede lokaler opførte denne ejendom. Derefter følger de to bagerforretninger side om side og i baggrunden Farveriet.

Den var beliggende i den sydlige ende af byen mellem købmand N. M. Nielsen og smed A. Riis.
Som billedet viser var der et righoldigt udbud af mange forskellige ting. I 19-? byggede han på hjørnet af Stationsvej og Bredgade en træbarak som lagerbygning for de store genstande. Senere blev denne revet ned, og på grunden opførte P. F. Pedersen i stedet en stor præsentabel 2 etagers hjørneejendom med butikslokaler i stueetagen og beboelse på 1. sal. Herefter var hele forretningen samlet her, idet forretningen i Søndergade nedlagdes.

Jetsmark kirke fotograferet fra sydøst efter at kirkegårdsudvidelsen mod syd lige har fundet sted 19-?.
Det nederste billede er fra samme tid viser hvor smukt det indre kirkerum var dengang.

Pastor T. Terkelsen og frue har slået sig ned på plænen i præstegårdshaven for fotografering sammen med de 4 sønner. Fra venstre: Alfred, Johannes, Dan og Vagn.
Præsten syntes åbenbart at den lange pibe også skulle med på billedet.

Dette hus opførte kontorist på herredskontoret L. E. Enevoldsen i 1905 og boede her indtil han i 1917 flyttede ind i lejligheden i den nyopførte sparekasse. Han var da blevet ansat som bogholder efter at den 74-årige bogholder kancelliråd M. P. Bentzen om aftenen den 27. januar 1917 blev overfaldet og dræbt ved kvælning, netop som han trådte ind i den gamle sparekasse for at videreføre dagens arbejde.
Det var bestemt at den gamle bygning snart skulle nedbrydes og en ny og større sparekassebygning opføres på grunden, så den kunne stå færdig til sparekassens 50 års jubilæum d. 25. august 1917, hvilket Bentzen skulle have glædet sig meget til.

I dagene 16-23 marts 1924 havde Pandrup borger- og håndværkerforening arrangeret en stor udstilling i kroens lokaler og i den flotte udstillingsbygning, der var bygget foran kroen og som ses på billedet.

I forbindelse med den store udstilling og øvrige arrangementer i dagene 16-23 marts 1924 var oprettet en udstillingsgarde, som her ses fotograferet ved den sydlige side af afholdshotellet foran porten, der fører ind til den store rejsestald, hvor vognene kunne anbringes til venstre og hestene i den store stald til højre.
Staldforpagteren havde lejlighed i et hus bag hotellet med forbindelse til staldbygningen.
Navnene på garden er fra venstre:

1. Emil Nielsen, søn af bager N. C. Nielsen.
2. Tage Elefsen, søn af maler A. G. Elefsen.
3. Holger Jacobsen, søn af snedker Chr. J. Mergelsbæk.
4. Hardy Pedersen, søn af vaskekone Thomine P.
5. Løgted Fruensgaard, søn af brygger M. Fruensgaard.
6. Herman Hermansen, søn af murer, blytækker H.
7. Oluf Wintherbo, søn af politibetjent W.
8. Niels Hansen, søn af slagter Hansen.
9. Carl Jansen, søn af slagter Peter Jansen.
10. ?

Hjørring-Løkken-Aabybro-banen åbnede driften i 1913.
På billedet er toget nordfra netop ankommet til Pandrup station nogle år efter åbningen.

Døren til venstre førte ind til ventesalen. Herfra var der en billetluge ind til kontoret. Ved åbningen af banen overtog denne al transport af post til og fra stationerne mellem Pandrup og Hjørring og banens personale skulle derfor også varetage alle ekspeditioner vedr. postvæsenet.
Indlevering af post i Pandrup skete gennem billetlugen. Dog åbnedes den aflåsede dør indtil kontoret ved større forsendelser.
Den udvendige dør til højre førte ind til et mindre rum, hvorfra der var adgang til kontoret og hvor landpostbudene foretog sortering af posten.
Når et tog afgik fra Sdr. Saltum St. rapporteredes det via banens telefon til Pandrup, hvor personalet så nogle minutter senere skulle gå over de to jernbanespor, for her ved et særligt spil ved håndkraft at sænke jernbanebommen over Blokhusvejen – denne manøvre skulle naturligvis også foretages inden de nordgående tog skulle passere Blokhusvej.

Til venstre boede post Chr. Borregaard der med hestebefordring besørgede posten fra Pandrup til Blokhus. Herfra skulle han daglig til fods fordele posten til beboelse på den lange rute over Hune og Pirup tilbage til Blokhus, hvorfra han så hen på eftermiddagen kunne køre hjem til Pandrup for at aflevere den modtagne post.
I det næste hus boede politibetjent N. C. Wintherbo.
Til højre ses først enkefru Cecilie Christensens og dernæst enkefru Ane Marie Larsens villaer.

På det tidspunkt var der ikke bygget et eneste hus vest for banelinien.

I 1920 købte sparekassedirektør N. C. Petersen Bisgaard, den sydlige del af Løkkenbanens gamle grusgrav, hvor man havde hentet grus i store mængder til anlæggelsen af Hjørring-Løkken-Aabybro-banen. Et par år senere fik han hele grusgraven, dvs. 4½ tdr. land skænket eller købt, og han gik straks i gang med at omdanne de øde arealer til et smukt anlæg.
I 1922 blev der på et møde i Pandrup stiftet et aktieselskab under navnet Pandrup Lystanlæg med Petersen Bisgaard som formand så længe han ønskede at være det. Da han i 1929 afgik ved døden, blev der indsamlet et beløb til et mindesmærke for ham i anlægget.
Ved en højtidelighed Kristi Himmelfartsdag 1930 afsløredes et smukt bronzerelief af Petersen Bisgaard anbragt på den 12.000 pund store natursten, der nogle år forinden var hævet fra bunden af dammen øst for præstegården og ført ned i anlægget. Der blev da indhugget følgende indskrift: ANLAGT 1920. Under relieffet anbragt på modsatte side af stenen er indhugget: N. C. Petersen Bisgaard, Anlæggets skaber.
Efterhånden kunne bestyrelsen af anlægget ikke skaffe tilstrækkeligt med penge til den nødvendige vedligeholdelse, og man fandt det ikke tilfredsstillende at se hvordan anlægget blev misligholdt, hvorfor man henvendte sig til kommunen. Det resulterede i at hele anlægget blev overdraget Pandrup kommune, der nu ved hjælp af
langtidsledige har ryddet op overalt og bragt anlægget i pæn stand ved plantning af træer og buske og opsætning af natursten langs gangene.

En landboforening har arrangeret udflugt til Store Vildmose for at se og under kyndig vejledning nærmere at høre om det kæmpestore opdyrkningsarbejde, der netop var påbegyndt.
På billedet ses en af de mægtige traktorer som anvendtes ved kultiveringen af de store mosearealer. Deltagerne følger her interesseret forklaringen på hvad sådan en specialfremstillet traktor kunne præstere.
For at kunne benyttes på de bløde og ujævne mosearealer var det nødvendigt at forsyne den med meget store og brede hjul, som det fremgår af billedet.

Til højre et hjørne af købmand Carl Jansens købmandsforretning, hvortil oprindelig også hørte et landbrug. Laden som ses på billedet blev nedrevet omkring 1920.
På grunden opførtes ejendommen, hvortil bank- og sagførerkontor flyttedes fra sagfører Tofts ejendom, som lå lidt vestligere og som i 1906 var købt af slagter og handelsmand Herman Thøgersen, som havde ladet den opføre på den plads, hvor det gamle stuehus, der ses på billedet bag laden, havde ligget. Denne gård var blevet nedlagt, da jorden efterhånden var solgt som byggegrunde.
Til venstre ses først bageriejendommen, som kroejer M. P. Bentzen lod opføre. I den østlige ende havde fru Marie Holst fotografisk atelier på 1. sal fra omkring 1897 til ca. 1910.
I stueetagen var der bagerbutik og lejlighed. I den vestlige fløj havde familien Bentzen privatbolig.
Den næste ejendom er opført 1896 af lærer Chr. Jacobsen, Pandrup, der her oprettede et ølbryggeri og maltgøreri. På grund af en halslidelse måtte han opgive lærergerningen.
Den sidste ejendom er Pandrup Andelsmejeri, som startede her i 1888.

Købmand Thomas Thellefsen, der oprindelig var mejerist på Pandrup Andelsmejeri, købte i ???? lige overfor mejeriet en ret stor grund, hvorpå han byggede og startede den købmandsforretning, der ses på billedet.
Efterhånden udvidedes forretningen til en betydelig købmandshandel med grovvareafdeling (korn og foderstoffer), stor trælastafdeling og støbegodsafdeling.
Se billederne 26 og 27 og teksten til disse.
Efternavnet Thellefsen ændredes i sin tid til Thellufsen, da man konstaterede at denne stavemåde fremgik af kirkebogen i Skagen.

Pandrup gamle skole beliggende på nordsiden af Blokhusvejen. Billedet er taget ca. 1900. Til venstre ses gården “Bisgaard”.
I 19-? byggedes en ny skole lige overfor den gamle

Fra gavlen af dette hus var der en åben plads nord for kroen over til amtsvejen. På denne plads er dyrlæge Rasmussen, Saltum. med pibe i mund, fotograferet i datidens transportmiddel gig’ en.
I baggrunden ses farveriet, hvis store have stødte op til fhv. kirkeminister Mette Madsens barndomshjem “Fruensgaard”.
Huset til venstre for Farveriet blev bygget af skrædder Chresten Jensen Christensen (kaldet skræ’er Kræn Jensen) omkring 1898. Han drev her skrædderi og manufakturhandel, som også forhandlede varer fra Horsens Tugthus, som skrevet står med store bogstaver på facadeskiltet over forretningen. Desværre gik forretningen ikke så godt. De måtte afstå den og byggede derefter et lille hus på Skjødsholmsvej, hvor det flittige og sparsommelige ægtepar sammen med datteren Karen fortsatte skrædderiet.
Skræ’er Kræn Jensen fungerede også som reservepostbud fra Pandrup postekspedition under landpostbudenes sygdom og ferie.
(Dyrlægen i sin gig foran farvergården (slagter Ibsens forretning) i Pandrup ca. 1905. Bemærk skiltet “Udsalg fra Horsens Tugthus”, hvor nu Tatol ligger.)

Mellem de to huse til venstre ligger Lundbakvej. I baggrunden ses købmandsgården, som i 18-? ejedes af købmand ?.
Han solgte den ???? til købmand N. P. Nielsen, der drev den indtil ???? da han overtog Alex Christensens købmandshandel, der ses midt i billedet (med kvisten). Samtidig nedlagdes forretningen i den gamle købmandsgård.

Til venstre herredsfogedboligen, der også indeholdt herredskontoret, dernæst Thing- og Arresthuset med bolig for arrestforvareren – selve arrestbygningen ses bagved længst til venstre i billedet. Huset med kvisten er Pandrup Kro.
Nederst ses Simon Thøgersens købmandsforretning med facade til Blokhusvej. Bagved ses det gamle stuehus, der oprindelig tilhørte gården. Efter opførelsen af det nye stuehus med forretning kunne man til venstre herfor i adskillige år se en af gårdens stråtækte længer, hvis gavl vendte ud mod Blokhusvej, som det ses på billede nr. 70.
Til højre ses Pandrup Afholdshotel. Billedet er taget før opførelsen af den store rejsestald syd for hotellet og som kunne rumme et anseeligt antal heste og vogne. I forbindelse med den østlige del af stalden opførtes en bygning parallel med hotellet, der bl.a. indeholdt en lejlighed til staldforpagteren.
Mellem hotellet og kompagnihuset (den 2 etagers ejendom) ligger Hvetbo Herreds Spare- og Lånekasse og som det sidste hus på denne side af vejen Farveriet.

Bagved lå selve arrestbygningen der indeholdt 3 enmandsceller og 1 større med plads til 4 personer.
På billedet ses arrestforvarer S. P. Nielsen og svigermor sammen med en række familiemedlemmer i stiveste puds.
Nielsen blev antaget som arrestforvarer i Pandrup i 1897 og fungerede indtil omkring 1927

I 1911 arrangerede Pandrup Borger- og håndværkerforening en stor udstilling i kroens store sal og øvrige lokaler samt i den imponerende udstillingshal, som foreningen lod opføre udenfor kroen og som ses på billedet.
Udstillingen var arrangeret for ud ad til at vise hvad de forskellige håndværkere i Pandrup kunne præstere, og hvad byens forretningsfolk kunne betjene ikke alene byens, men hele egnens befolkning med.

Billedet, der er taget af fotograf Marie Holst, Pandrup, ca. 1898, viser Hune Kro, der lå ved vejen, der fører fra Kvorup til Fårup/Saltum, eller som der står på vejviseren Aabybro-Løkken.
Ud for kroen føres herfra mod vest vejen til Hune og Blokhus.
I 1879 overdrog kirkeejer Bendt Madsen, Vester Brønderslev, Hune Kro til sønnen Examinatus juris Mads Peter Bentzen.
Det var en mangeartet virksomhed, der foregik fra Hune Kro. Udover selve hotel- og krodriften til højre for indgangsdøren, var der til venstre købmandshandel og i den nordlige del af bygningen, var der indrettet mejeri. Endvidere hørte der også landbrug til kroen.
Ved et møde i kroen i 1867 stiftedes Hvetbo Herreds Spare- og Lånekasse og kroejer M. P. Bentzen valgtes som bogholder for den nystiftede sparekasse. Han stillede lokale til rådighed for sparekassen hver torsdag eftermiddag de første 10 år, hvorefter sparekassen i 1877 opførte egen bygning nær kroen på sydsiden ad vejen til Blokhus.

Øverst til højre ses Kompagnihuset opført ca. 1898 af købmand Th. Thellefsen efter aftale med sagfører S. Toft og urmager M. Nielsen, der begge efter færdiggørelsen flyttede ind i ejendommen og drev forretning i den nederste etage og havde beboelse på 1. sal.
Sagførerkontoret fandtes i den nordlige del, urmagerforretningen i den midterste og i de større butikslokaler i den sydlige del, åbnede manufakturhandler Victor Christensen en mode- og manufakturforretning. Han havde privatbolig syd i byen.

Til venstre med møllen gården ”Fruensgård”, midt i billedet stuehuset til den nærliggende gård på hvis jorde en stor del af bygningerne langs Løkkenvej og Bredgades østlige sider er opført.

Efter boghandlen nedbrændte ca. 1951 opførtes på grunden en Shell benzintank og mekanikerværksted

Til højre et hjørne af manufakturhandler Langgaards forretning, derefter fotograf Marie Andersens ejendom med fotografisk atelier I baggrunden opført
i 1. sals højde med glastag og glasvæg mod nord.
Den lave træbarak herefter er marskandiser P.F.Pedersens lagerbygning. Han lod senere på stedet opføre en toetages hjørneejendom, hvortil forretningen flyttedes fra Søndergade 46.
På modsatte side af stationsvej ses Pandrup elektricitetsværk.