Hestegang

Hestegang fra gården “Højen” i Pirup.

Hestegang udstillet ved Egnssamlingen

En hestegang var et helt normalt redskab på veletablerede landbrug ved hjælp af hvilket man fik overført hestens kræfter til et fritstående redskab – såsom et tærskeværk eller en hakkelsemaskine.

Den her viste type af hestegang var den mest udbredte, en såkaldt trækkehestegang – hvor modstykket var en trædehestegang. Ved en trækkehestegang gik hesten i cirkel udenom hestegangen, hvortil den var fortøjret via en bom.

I hestegangens indre findes en tandhjulsmekanisme, ved hjælp af hvilken hestens kraft overføres via en aksel til det aktuelle redskab.

Herværende hestegang er fra gården ”Højen” i Pirup ved Hune, hvor den huskes i drift i perioden 1920-30.