Huset ligger på Faarupvej 5 i Saltum, og det er opkaldt efter husets sidste ejer, Mary Jochumsen.1950’er udstilling
Marys Hus udgør en 1950’er udstilling ud fra devicen: “Et hus i Saltum i 50’erne”. D.v.s. at huset rummer ting fra årtierne op til 50’erne, akkurat som et hus i Saltum gjorde det dengang. Du går ind i bryggerset, hvor tøjvask præger billedet, bl.a. ses den berømte Ferm vaskemaskine her
Marys køkken er tidstypisk med en arbejdshøjde der ikke ville gå i dag, men det oser af bedstemor-køkken, der er præget af gas-kogeplader på en terrazzoplade ovenpå det gamle komfur.
Marys stue oser også af hygge, og her ses bl.a. det spejlblanke ferniserede gulv, der prægede tiden, og der ses møbler, der går adskillige årtier tilbage. En virkelig hyggelig stue.
På 1.salen findes en lukket afdeling med vort tekstilværksted, der i 2009 udgjorde Egnssamlingens første etape af projekt ”korrekt opbevaring” (2. etape udgjorde vort brandsikrede arkivrum, der åbnede i januar 2011) – i tekstilværkstedet opbevares tekstiler i et fugtstyret miljø, og alt pakkes ned i syrefri materialer, så det opbevares på bedst mulige vilkår.