Vejen går fra Saltum Kirke til Faarup Strand. I 1965 blev den rettet ud og asfalteret af Saltum-Hune kommune. Ved kommunesammenlægningen fik den navnet Saltum Strandvej.
I ”Gullaschtiden” var der planer om et badehotel ved Faarup Strand og i 1919 blev Axel P. Jensen af ”klitgrosserer” Ervø bedt om at lave 4 cementfigurer til opstilling ved indkørlslen til det påtænkte hotel. Da hotelplanerne blev opgivet, blev figurerne placeret i vejsiden med 1200 meters afstand. I 1985 blev de 4 figurer, som har navnene ”Troldkvinde”, ”Havnymfe”, Neptun” og ”Fiskekone” opsat ved Egnssamlingen for at bevare dem for eftertiden. Folkeviddet kaldte vejen for ”Millionærvejen”.
Ved Saltum Strandvej ligger ”Faarup Skovhus”, som tidligere var Faarup Skole.