Vi har tidligere beskrevet en samling billeder, som vi modtog som donation fra Den Erhvervsdrivende Fond, der i 2009 stod bag genetablering af redningsstationen i Blokhus. Billederne er taget af Hans Pors Atelier i Silkeborg, der i perioden fra 1930-1960 har fotograferet i vort område med henblik på motiver til postkort – vi har fået rettighederne til billederne, og nu udstilles de i Redningsstationen i Blokhus fra den 2.juni til 19.august.