Vi har i dag haft besøg af 8. klasse fra Saltum skole i Egnssamlingen. De arbejder lige nu på en podcast om besættelsestiden, og nærmere bestemt våbennedkastningerne ved nedkastningspladsen “Rigmor” øst for Saltum.
Eleverne fik en kort introduktion, og kastede sig herefter over arkivalierne – bl.a. om Harry Aksel Nørgaard, kodenavn “Lund”, der var distriktsleder for modstandsbevægelsen i Han Herred Landeværn.
Udover arkivalierne fik eleverne set nogle af de nedkastede effekter der er i vores samling: våbenkasser, magasiner, sprængledninger, detonatorer, og en amerikansk M1 Karabin riffel (…forsvarligt låst inde i våbenskabet!).
Held og lykke med podcasten – vi er spændt på at høre det endelige resultat!