Niels Bjerregård Pedersen, Hirtshals oplyser:
Ankeret er fisket op uden for Hirtshals omkr. 1980. Det var en del af et såkaldt vraghold. Når man sejlede vestpå gled garnene fri af vraget, men når man sejlede østpå, gik garnene i vraget og således også en dag i ankeret, som blev hevet op og taget med i land og anbragt i Niels’ have.
Her lå det i nogle få år, inden det blev kørt til Saltum omkr. 1985. Her var det placeret uden for Egnssamlingens vestlige indgang til skolens kælder.
I 2006 blev ankeret flyttet til Faarupvej 3, hvor det blev en del af en ’skibssætning’ der udgøres af store, flotte syldsten fra den i sept. 2001 nedrevne Sigsgaard, som lå på Sigsgaardsvej i industriområdet mellem Pandrup og Kaas.
Om ankerets oprindelse oplyser Niels Bjerregaard to muligheder:
1. I sejlskibenes tid var det almindeligt at ankre op i dårligt vejr. Kunne man så ikke trække ankeret op, måtte man kappe det og lade det ligge på havbunden. Mange ankre er blevet efterladt af den grund.
2. Under 1. verdenskrig kom en stor finsk bark lastet med træ fra Finland. Ud for Hirtshals blev den skudt i brand af tyskerne. Skibet brændte i mange dage, og da skibet havde en jernrigning, sank dette til bunds under branden. Niels oplyser, at man, da man bjergede ankeret, snakkede om, at det så ud som om, at stokken var sodsværtet, altså efter en brand. Så måske er ankeret fra denne bark.
Tyskerne blev liggende i nærheden af det brændende skib, indtil det var brændt ned / sunket.
Da tyskerne forsvandt, tog fiskere ud til stedet for at se, om der var rester fra skibet, eller om der var omkomne søfolk, men de fandt ikke noget.