Stednavne – byer, veje og gader
Herunder findes en kort beskrivelse af alle stednavne, som vi har arbejdet med i vort arkiv.
-
Aldershvilevej
Læs mere: AldershvilevejVejen udgår fra Nørregade i Kaas og gik oprindelig til gården Aldershvile, indtil Omfartsvejen blev lavet først i 1970’erne. Kun en sti fører til Aldershvilevej ud til Omfartsvejen. Aldershvile er
-
Alstrupvej
Læs mere: AlstrupvejVejen går fra Vester Hjermitslev til den går over i Horsedalsvej.Navnet kan afledes af navnet Alf.Alstrup Sogn er det mindste sogn i Hvetbo Herred. Ved udskiftningen i 1799 var sognet
-
Anders Højens Vej
Læs mere: Anders Højens VejAnders Højens Vej ligger i Blokhus, men navnet stammer fra landbrugsejendommen ”Højen” i Hune, som i gammel tid var en kongsgaard og hørte under Lundergaard. Den blev i 1802 købt
-
Ankerhusvej
Læs mere: AnkerhusvejVejen har navn efter sommerhuset ”Ankerhus”, som ligger i første klitrække. Det blev opført i 1917 som sommerbolig for Kaptain Rechnetzer. Senere blev det købt af eternitfabrikken i Aalborg til
-
Assenbækvej
Læs mere: AssenbækvejAssenbækvej begynder ved krydset midt i Vester Hjermitslev og går østpå til Assenbæk, som også hedder Tiendebæk. Bækken dannede afløb fra Ingstrup Sø. og i 1800-tallet blev den uddybet til
-
Axel P. Jensensvej
Læs mere: Axel P. JensensvejAxel P. Jensen havde sin barndom i V.Hjermitslev, hvor hans far var lærer. Efter sin konfirmation kom han i malerlærer i 3 år og sluttede med udmærkelse. Efter at have
-
Bellevueparken
Læs mere: BellevueparkenBellevue Strandpavillon blev bygget i 1934 og blev nedrevet i 1967. Den blev bygget af murermester Kirkebak i Hune. Hver aften i turistsæsonen var der musik, optræden og dansant. Bellevue
-
Bendersvej
Læs mere: BendersvejVejen har navn efter fabrikant Bender, som havde sommerhus på nordsiden af nedkørslen til Blokhus Strand vest for Karnappen.
-
Bisgårdsvej
Læs mere: BisgårdsvejVejen har navn efter Niels Chr. Pedersen Bisgaard, som ejede gården Bisgaard, der er beliggende på Blokhusvej. Gården er allerede nævnt i 1562 og var før reformationen underlagt Børglum bispestol.I
-
Bleggravsvej
Læs mere: BleggravsvejOrdet Bleggrav kommer af ”blege”, der betyder kalkjord, og bleggrav betyder altså kalkgrav. Der fandtes allerede i i det 15. århundrede 2 gårde, Vester Bleggrav og Øster Bleggrav. Fra 1876
-
Blokhusvej
Læs mere: BlokhusvejBlokhusvej går fra Pandrups hovedgade Bredgade til den når Kvorupvej. Navnet Blokhus stammer fra et blokhus, som antages at være opført omkring 1580 af Ingebord Skeel til Voergaard og Asdal.
-
Blystøbervej
Læs mere: BlystøbervejBlystøberfaget er et ældgammelt håndværk, som i mange århundreder har forsynet danske kirker med smukke og stærke tagdækninger.Familien Hermansen var i generationer kendt som dygtige bygningshåndværkere i Pandrup. Der var
-
Blæshøjvej
Læs mere: BlæshøjvejVejen går fra rundkørselen ved Saltum Kirke og ender midt i V. Hjermitslev.Den har navn efter Blæshøj, som ligger tæt på vejen. Der er kun en mindre delaf højen tilbage
-
Bodilsvej
Læs mere: BodilsvejVejen har navn efter den ene af titelfigurerne i Thomas Olesen Løkkens delvis selvbiografiske roman “Klavs Bjerg og Bodil”. Først i bogen står der: “Mindet om min mor tilegnet“. Olesen
-
Bondagervej
Læs mere: BondagervejNavnet kommer fra Bondagerhøj, der er beliggende et par hundrede meter fra Guldagerhøj. Bondagerhøj skønnes at være fra yngre stenalder eller ældre bronzealder. I tidens løb er der sket stor
-
Bonkenvej
Læs mere: BonkenvejBonken er navnet på et lille landområde beliggende på sydranden afSaltum Bakkeø begyndende ved Bjerget og til Sdr. Saltum. Området har væretbeboet siden stenalderen, hvilket bekræftes af fund af stolpehuller
-
Borup
Læs mere: BorupBorup betyder den af Bo eller Bue foretagne udflytning. Det menes, at bebyggelsen altid har bestået af to gårde: Øster Borup og Vester Borup. Øster Borup fik selveje i år
-
Bransagervej
Læs mere: BransagervejBransagervej ligger i Pandrups industrikvarter, hvor tidligere gården Bransager lå. Der er stadig en rest tilbage af gårdens lade.
-
Briketvej
Læs mere: BriketvejI 1925 påbegyndtes bygningen af Briketfabrikken, og i 1926 startede man med fremstilling af briketter produceret af tørvejord. Arbejdsmetoden var enestående i verden i 30-erne. Under 2. verdenskrig blev der
-
Brogaardsgade
Læs mere: BrogaardsgadeBrogaardene bestod af Øster- og Vester Brogaard. Øster Brogaard, som stadig eksisterer, tilhørte i 1631 Dorte Budde til Oxholm. Gården blev i 1810 solgt til selveje. Vester Brogaard tilhørte i
-
Bryggerivej
Læs mere: BryggerivejBryggeriet i Pandrup blev opført i 1896 af lærer Jacobsen, der på grundaf sygdom måtte opgive lærergerningen. Senere blev Marinus Fruensgaard ejer ogefter ham hans søn Charles Fruensgaard, som havde
-
Brødslevvejen
Læs mere: BrødslevvejenVejen går gennem området Brødslev. Navnet kommer af Brod, med endelsen -lev, som betyder noget der er efterladt, altså Brods arvegods. Af byerne i sognet synes Brødslev at have taget
-
Bundgaardsvej
Læs mere: BundgaardsvejStore dele af Saltum ligger på det der udgjorde Bundgaards jorder. Bundgaard nævnes i tingbogen i 1634 og tilhørte i 1660 Kronen. Det blev senere udlagt som ryttergods. Gården ejedes
-
Cannerslundvej
Læs mere: CannerslundvejVejen har navn efter ejendommen ”Cannerslund”,som blev opført i 1905 af et ægtepar ved navn Olsen. De havde tidligere haft en gård i Kvorup. I 1928 overtog dyrlæge Sørensen huset.I
-
Dommerborgvej
Læs mere: DommerborgvejDommerborg er navnet på et område og også på en ejendom. Oprindelig bestod Dommerborg af tre huse og navnet forekommer første gang i år 1700. Ejendommen ”Dommerborg” er en slægtsejendom,
-
Fruensgaardsvej
Læs mere: FruensgaardsvejFruensgaard nævnes i tingbogen fra 1653. Navnets oprindelse er ubekendt, men det antages, at gården har tilhørt Vor Frue Kloster i Ålborg. Senere tilhørte den Lundergaard. Fruensgaard blev delt i
-
Fælledvej
Læs mere: FælledvejOprindelig lå Saltums gårde samlede omkring Fælleden, hvor der var gadekær og fælles lergrav. Udskiftningen fandt sted i 1795.Senere blev Fælleden brugt som losseplads.
-
Gammelgaardsvej
Læs mere: GammelgaardsvejGammelgaard i Kaas var en halvgård under Oksholm. Den overgik til Selveje 1823.
-
Gl. Jacobsvej
Læs mere: Gl. JacobsvejGl. Jacob hed Jacob Christian Nielsen og var født i 1864. Han blev ogsåkaldt Jacob Bøssemager.
-
Gl. Toftegaardsvej
Læs mere: Gl. ToftegaardsvejI midten af 1500-tallet tilhørte Toftegaard Børglum Kloster. I grevefejdens tid beboedes den af en mand ved navn Svend Rød, der sammen med sin hustru og deres ældste søn i
-
Grønhøj Strandvej
Læs mere: Grønhøj StrandvejGrønhøj bestod førhen af nogle småhuse, hvis beboere delvis ernærede sig af fiskeri. Ved nedkørslen til stranden lå et hus kaldet ”Pakhuset”, som benyttedestil beboelse og pakhus, da ejeren af
-
Holstvej
Læs mere: HolstvejCarl Holst blev strandkontrollør i Blokhus i 1838, og i 1852 fik han tillige stillingen som opsynsmand ved redningstjenesten. Skønt han var københavner, levede han sig fuldkommen ind i det
-
Horsedalsvej
Læs mere: HorsedalsvejVejen har fået navn efter dalen Hosedal, der går fra Saltum Torp og udmunder bag mejeriet, som blev nedlagt først i 1970erne. Man gav vejen navnet Horsedalsvej efter det gamle
-
Jens Bærentsvej
Læs mere: Jens BærentsvejVejen har navn efter Jens Bærent, som var landmand og fisker. Billedet viser Jens Bærent og Karen f. Reumert ved byggeri i Blokhus d.26-9 1946.
-
Jerriksvej
Læs mere: JerriksvejErik Chr. Sørensen, kaldet “Skæg-Jerrik”, var en særpræget og belæst mand, som levede fra 1834 til 1915.Han interesserede sig bl.a. for politik og samfundsforhold. Han stiftede “Hvetbo Herreds Landbrugsfond”. Han
-
Kettrupvej, Ingstrup
Læs mere: Kettrupvej, IngstrupKettrup består af Søndre og Nørre Kettrup. Søndre Kettrup er resten afden gamle Kettrup Kirkeby. Kettrupgaard ligger i Nørre Kettrup. Kettrup vartidligere et sogn, som blev udslettet ved sandflugten. I
-
Kirkevej
Læs mere: KirkevejHune Kirke er påbegyndt i 1100 tallet. De gamle træskærerarbejder er fra 1400 tallet, prædikestolen fra 1600 tallet og kirkens inventar næsten ligeså gammelt. Der hænger to skibsmodeller under loftet.
-
Kridtvej
Læs mere: KridtvejOmkring år 1900 var der en del kalkværker i egnen ved Moseby. Inden kalkbrændingen kunne foregå, måtte kridtet kastes op fra gruberne og blev derefter kørt ud på en jævn
-
Ludvigsvej
Læs mere: LudvigsvejVejen er en sidegade til Kirkevej i Hune og har navn efter Smedemester Ludvig Hvarregaard. Interiør fra Ludvig Hvarregaards smedie. Til venstre ses Jens Højen,senere cykelhandler i Hune. I midten
-
Morten Nielsensvej
Læs mere: Morten NielsensvejVejen har navn efter Morten Nielsens der ejede gården “Risen”, han købte ejendommen sidst i 1800-tallet. Gaarden “Risen” ligger lige opad vejen. Gården overgik senere til to af hans ti
-
Møllevej
Læs mere: MøllevejVejen har navn efter Blokhus Mølle, som nævnes i 1688. Det anføres i modelbogen, at Peder Larsen Hollænder eller Holm på Holmen havde en vejrskvatmølle her, som dog kun kunne
-
N. S. Larsensvej
Læs mere: N. S. LarsensvejVejen har navn efter Niels Severin Larsen, kaldet Bette Lassen, som ejede og drev Hotel Nordsøen. Hotellet bestod af flere bygninger, forrest ud mod vejen lå hovedbygningen. I den lå
-
Nielsmindevej
Læs mere: NielsmindevejVejen har navn efter Niels Peter Christensen, som i 1905 byggede hus i Saltum, det nuværende “Bindestuen”. Der startede han en urmagerforretning, som efterhånden blev kendt i hele landsdelen.Da N.
-
Nolsvej
Læs mere: NolsvejNols Sø med Saltum Kirke og Præstegård i baggrunden o. 1950 Nols menes at have fået sit navn efter Saltum kirke, der i den katolske tid var indviet til Sct.
-
Peder Madsensvej
Læs mere: Peder MadsensvejPeder Madsens gård lå bagved det daværende ”Nordsøen” midt i Blokhus. Gården er nedrevet, og der er parkeringsplads på tomten. Peder Madsen opførte garager, som blev udlejet til sommerhusbeboernes biler.
-
Plantørensvej
Læs mere: PlantørensvejPlantørboligen blev opført i 1895. Tæt ved ligger en gravhøj. Blokhus Klitplantage er for størstedelens vedkommende købt og tilplantet i årene fra 1895-1910. Plantagen, som er 642 ha stor, forvaltes
-
Præstegaardsvej
Læs mere: PræstegaardsvejIndgangsparti til Ingstrup Præstegård o.1960. Oprindelig var Ingstrup Præstegaard en herregård af røde sten og med voldgrave omkring. Den havde status af kongsgård, og det vides, at Christian d. 3.
-
Rødhus Kirkevej
Læs mere: Rødhus KirkevejRødhus Kirke fotograferet 1978. Rødhus Kirke blev indviet d. 19. oktober 1913. Arkitekt var Valdemar Schmidt, København. Byggeriet blev betalt af egnens beboere.I området var der i middelalderen en landsby.
-
S. J. Hvarregaardsvej
Læs mere: S. J. HvarregaardsvejVejen i Hune har navn efter S.J. Hvarregaard, som ejede gården. I 1980 påbegyndtes udstykningen af ejendommens jord.
-
Saltum Strandvej
Læs mere: Saltum StrandvejVejen går fra Saltum Kirke til Faarup Strand. I 1965 blev den rettet ud og asfalteret af Saltum-Hune kommune. Ved kommunesammenlægningen fik den navnet Saltum Strandvej.I ”Gullaschtiden” var der planer
-
Sigsgaardsvej
Læs mere: SigsgaardsvejSigsgaard nævnes allerede i 1604. Den hørte under skiftende større gårde og solgtes 1810 til selveje. På marken vest for gården afholdtes Jetsmark Efteraarsmarked med kreaturer og får. Navnet ændredes
-
Slotsvej
Læs mere: SlotsvejPå vejen ligger et hus, som benævnes “Slottet”. Man ved ikke nøjagtig, hvoraf navnet stammer. Det oprindelige “Slottet” blev nedrevet o. 1850. Dette billede er fra ca. 1900. Et sagn
-
Stationsvej
Læs mere: StationsvejHjørring- Løkken- Aabybro banen blev indviet i 1913 og den fungerede til 1963. Anlæggelsen af banen betød et væsentligt fremskridt for de nye stationsbyer.Pandrup Station var den største på strækningen
-
Storgaardsvej
Læs mere: StorgaardsvejStorgaard eller Saltumgaard, som den hed før i tiden, er en gammel selvejergård, der i det attende århundrede tilhørte medlemmer af de ansete vendsysselske bondeætter Kjærulf og Mørk.På gårdens grund
-
Støvesvej
Læs mere: StøvesvejVejen har navn efter Christian Støve, som levede fra 1905-1937. Han fik navnet Støve ved sin konfirmation. Han var fra gården “Støve”, som lå, hvor Plantørboligen ligger.